Misbrugscenter

Få livet tilbage med behandling på et misbrugscenter

Få livet tilbage med behandling på et misbrugscenter

editorial

Som pårørende til en misbrugsramt person er du sikkert udmærket klar over at et misbrug ikke alene går ud over misbrugeren selv. Det er hele vedkommendes omverden, som på den ene eller den anden måde lider under misbruget og afhængigheden.

Det er den nære familie, som skal gå på listetæer omkring den alkoholiserede mor eller far, når han eller hun sover brandert ud eller er i sit dårlige hjørne. Det er vennerne, hvis tålmodighed og tolerance er strakt til det yderste, og måske endda er blevet både snydt og svigtet af misbrugeren. Det er kæresten eller ægtefællen, som må leve med løgne og bedrag, og som samtidig skal dække over den misbrugsramte over for kollegerne, arbejdsgiveren, familien og de venner, som måtte være tilbage.

Er der børn inde i billedet, rammer afhængighed og misbrug ekstra hårdt. Børn, som vokser op i et misbrugsramt hjem, får sår på sjælen og ar som de beholder resten af livet. Det er derfor meget vigtigt, at den misbrugsramte så hurtigt som muligt kommer i behandling for sin afhængighed, således at tilværelse kan komme på ret køl igen – både for vedkommende selv og for den nære familie.

Hvordan får jeg min kæreste eller ægtefælle til at gå i behandling?

Lever du under samme tag som en misbruger, har du sikkert vænnet dig til en bestemt adfærd, som ikke skaber høje bølger i forholdet. Men det hjælper intet at ignorere misbruget. Sådan ét går nemlig ikke væk af sig selv, men vil tvært imod eskalere. Du bør altså handle hurtigt – og tage imod al den hjælp, du kan få.

Hvis du har brug for assistance til at motivere din misbrugsramte kæreste eller ægtefælle til at gå i behandling, kan du altid kontakte Behandlingscenter Stien og få hjælp til såvel den svære konfrontation som til den fremtidige indlæggelse og behandling. Læs mere på https://behandlingscenter-stien.dk