Misbrugscenter

Hvad arbejder et misbrugscenter med?

Hvad arbejder et misbrugscenter med?

editorial

Et misbrugscenter arbejder med at hjælpe misbrugere og deres pårørende med at komme ud af deres misbrug og med tiden efter endt behandling. Det er en helhedsorienteret indsats, der ikke kun drejer sig om at afruse en misbruger og så sende ham eller hende hjem, som man tidligere har gjort. Man arbejder også med de bagvedliggende årsager til misbruget og man forsøger at give misbrugeren nogle værktøjer, så de nemmere og bedre kan håndtere livets udfordringer. 

Samtidig arbejdes der også med, hvad der skal ske når behandlingen er gennemført. En misbruger har brugt mange timer dagligt på sit misbrug og ofte sammen med mennesker der har samme misbrug. De timer og det netværk skal udskiftes ud med noget andet. Hvis ikke vil ensomhed og kedsomhed ofte få misbrugeren tilbage til misbruget. 

En misbrugsbehandling kan også omfatte pårørende til misbrugeren. 

Hjælp til pårørende

Et misbrugscenter hjælper også pårørende til misbrugere. Denne behandling kan være dobbeltsiddet. Der ydes hjælp, råd og vejledning til hvordan pårørende kan hjælpe en misbruger. Både under og efter misbrugsbehandlingen. Derudover er det også muligt for en pårørende at komme i behandling. Ofte har især børn til misbrugere store ar i sjælen og kan også have udfordringer med at håndtere tilværelsen. 

Hvordan kommer du i behandling?

Hvis du frivillig ønsker at komme i behandling eller hvis din familie, som det ofte er tilfældet beder dig om at gå i behandling er der 3 forskellige måder. Du kan opsøge misbrugscenteret og lave en aftale med dem. Du kan opsøge din læge og så vil han henvise dig til et relevant center. Sidst kan du henvende dig til den kommunale sagsbehandler, der også kan henvise dig til et af kommunens behandlingscentre. 

For at kunne modtage en behandling er det nødvendigt at opgive sit Cpr. nr. Det skyldes at kommunen der skal betale for behandlingen, juridisk skal have det oplyst for at kunne betale.