hussenge

Sådan indretter du et hyggeligt børneværelse

Sådan indretter du et hyggeligt børneværelse

editorial

Et lille hjem til de mindste 

Er du igang med at skabe overblik over et børneværelsesprojekt til familiens mindste? Så kan du med fordel starte med at planlægge rundt om værelsets vigtigste element – netop sengen. Udover at det selvfølgelig er vigtigt at madrassen er aldersvarende for dit barns udvikling, så er det også værd at overveje, hvordan sengen ellers kan spille en rolle, i dit barns værelse. Børnesenge kan, på trods af at de er en del mindre end voksensenge, faktisk fylde en hel del i et børneværelse. Derfor kan de godt stå i vejen for et barns fantasi, når der skal leges med ridderborge eller prinsesseslotte i deres magiske eventyrland. 

Et hyggeligt hus i en landsby fuld af legetøj og børnebøger 

image

Hussenge har de seneste par år været særligt fremtrædende, når der har skulle indrettes eventyrlige, fantasifulde og hyggelige børneværelser. Hussengen er ikke blot en god mulighed for at skabe flere rum i dit barns oase, men derimod også en mulighed for at indgyde ro og stemning. Sengen bliver på denne måde dit barns helle og hjem, når der skal puttes, læses godnathistorie eller synges godnatsang.

Grå, lyserød eller i fint, lyst træ? 

Du kan finde utallige former for hussenge , da de kommer i et væld af materialer og farver, som både du og dit barn vil elske. Du kan uden tvivl finde noget, som passer dit og dit barns æstetik, omend det er lyst træ eller en blød, malet overflade. Hussengen kan være udgangspunktet for resten af værelsets farvevalg, eller omvendt, afhængigt af dine ønsker og behov. For at skabe ekstra hygge kan du indrette med bløde puder, tæpper og bamser, som kan være med til at skabe dit barns “hjem”. Derudover er husgavlen et oplagt sted at hænge en fin lyskæde, så dit barn trygt kan falde i søvn.