festtelte

Sådan kan du gøre den store fest billigere

Sådan kan du gøre den store fest billigere

Skal du snart giftes, skal dit barn konfirmeres, eller fylder du snart rundt, er du sikkert allerede nu ved at finde ud af, hvordan du gerne vil fejre festen. Du har sikkert også fundet ud af, at det hurtigt kan blive dyrt for dig, hvis du skal holde en stor fest, hvor der ikke er sparet på noget. Derfor er det en god ide, at du tænker dig om og finder ud af, hvad du kan gå på kompromis med, og hvad der er nødvendigt for dig. 

En af de virkelig store udgifter ved at holde en fest er, at du skal finde et sted, hvor I kan være mange mennesker. Det er sjældent, at du har mulighed for, at alle gæsterne kan komme hjem til dig. Kan de det, er det selvfølgelig klart det billigste for dig, men kan de ikke det, er det selvfølgelig vigtigt, at du finder et andet sted. 

En billig løsning i forhold til at finde et sted, hvor du kan invitere mange gæster, er, at du lejer et festtelt. Festtelte er telte, der er meget store, og hvor der derfor er plads til mange personer. Det er typisk mellem 6 x 5 og 6 x 24 meter. Du vil derfor nemt kunne finde et telt, hvor der er plads til alle de mennesker, du har brug for at have med. 

Det nemmeste er selvfølgelig, hvis du har mulighed for at sætte dit festtelt op i din egen have. Dermed kan du tilberede maden i køkkenet, så vidt muligt bruge dit eget service, og du ved, at gæsterne har adgang til dit toilet. 

Har du ikke mulighed for at sætte teltet op i din egen have, kan du i stedet prøve at bede om lov til at sætte det op hos familie og venner. Det kan for eksempel være hos dine forældre.