Danske film var faktisk nede i en bølgedal for et par årtier siden

Det kan være svært at forestille sig nu om dage, hvor danske film og instruktører høster priser verden over og bliver hevet ind til at instruere endda nogle af de største film i udlandet, at der var et tidspunkt, hvor man dårligt gad skæve til Danmark, når det kom til film.

Sådan var det ikke i begyndelsen med filmhistorien, hvor vi ikke skulle mange årtier ind, før danske film var nogle af de meste ansete og anerkendte verden over.

Men med talefilmens komme døde eksponeringens mulighed med danske film, fordi vi ikke omstillede os godt nok med det engelske sprog, og der er det danske sprog bare for begrænset til at ramme bredt rent filmisk.

Det kan også virke fjollet at tænke på nu, hvor både danske film og serier bliver vist i udlandet med undertekster, men sådan var verden dengang.

Så en del årtier senere var der dårligt noget økonomi i danske film.

Danske film var lige ved at dø ud

Faktisk var det udelukkende de elskede folkekomedier af folket, som anmelderne ikke var så begejstrede for, der sørgede for at holde liv i filmstudierne og ikke mindst biograferne, da de almindelige danskere fik TV derhjemme, så de kunne blive hjemme og se film.

Disse meget brede film ramte heldigvis en folkenerve, som sendte danskerne i biograferne, men havde det ikke været for dem, så var dansk film måske gået hen og blevet en nichegenre, som man skulle have finansieret fra udlandet, fordi ingen ville røre ved dem herhjemme.

Heldigvis kom der en optur med nogle mere specifikke filmstudier, der turde satse kunstnerisk og ramme en anderledes måde at lave film på.

Godt nok var folket ikke så interesseret i den slags film, men de blev set kærligt til i udlandet, som har givet dansk film vind i sejlene gennem de seneste mange år.